Er du, min sjæl, er du ilive end?
Jeg synes, du har været død saa længe!
Du sov vist kun og vaagner nu igjen,
I smerte sitrer alle dine strenge.
Saa han har fundet en, som god nok er!
Saa hun er værdig til hans navn at bære,
Saa han har vundet alt en anden kjær,
Og hendes fortid pletter ei hans ære! ‒
Men har du ogsaa gransket hendes sind,
Og ved du nøie, hvad der bor derinde?
‒ Om hendes lod var falden slig som min!!
‒ Hun saa vel bevogtet, denne kvinde.
Hun var saa vel beskyttet paa sin gang,
Og hendes ungdom var en hegnet have,
Hun eied rigdom, skjønhed, venner, rang,
Forædre, hjem, paa jord Guds bedste gave.
Hun var saa vel beskyttet af sin stand,
Hun kunde ikke synde, om hun vilde,
Og derfor skal fun faa en saadan mand,
Skal atter hegnes vart og skjærmes stille!