Den nærmer sig jo, den store dag,
da glæden bør nydes – i fulde drag.
Glæden over, at solen skinner,
saa vinterkulden med ét forsvinder –
glæden over, at naaden fra Gud
klæder os i barmhjertigheds skrud,
det skrud, der gir adgang til evig glæds
som og til et glædens liv hernede.
Maatte nu denne – den rette glæde
sit signende skjær over dagen sprede,
saa at den skabte en higende trang
til at leve et liv, saa skjønt som en sang!
Nyt tiden, som Gud vil, ved vinter, ved sommer,
saa nyder du frugten, naar høsttiden kommer!
Da ønsker du end ikke én tilbage
af alle de svundne udnyttede dage!
Saa følge da solskin med ungdom, med alder;
da flytter du hjem, naar støvhytten falder!