Aarene gik, nu er sølvbryllupsdagen oprundet.
Gjerne vil tanken da dvæle ved det, som er svundet.
Solveir og graat
over jer himmel har gaa't,
livsfyrsten har I dog fundet!
Saligt det hjem, hvor vor Jesus har øverste sæde!
Der skinner glæden igjennem selv da, naar vi græde!
Livet er rigt,
naar vi med Gud er forligt;
evig er Gudsbarnets glæde!
Gud signe dagen og alle de kommende dage,
hegne om livet, at altid det ham maa behage!
Miskundheds Gud,
lad dog sølvbrudgom og brud!
stedse din kjærlighed smage!
Lovsangens toner lad lyde, Gud Herren til ære,
ham, som lod livet saa rigt paa velsignelser være.
Naaden fra Gud,
evige kjærligheds bud,
trygt gjennem brændingen bære!