Her har vi viljekraften selv
– med aandens guld i eie!
Den mand er lig den sterke elv,
der bryder sine veie,
selv om den møder mangen sten,
som vil dens fart forhindre
Af stenen har den ingen mén,
og farten blir ei mindre.
Han bragte civilisation
til mørkets golde egne.
Han bragte det til Kams nation,
som kan dets vel omhegne.
Han gjorde undere ved Gud,
som var hans lede-stjerne,
Han vilde rydde mørket ud,
og meget fik han fjernet.
Og civilisation maa til,
skal folket nyde lykke!
Men den, sit folk forædle vil,
maa alting undertrykke,
der binder sindet med de baand,
som gjør det til en slave
af raaheds seige, onde aand,
som lykken vil begrave.
Vort Norge vil og bringe tak
til denne helt fra vesten.
Vi forbigaar den løse snak.
der er en synd mod næsten.
Alt sladder er skandale kun,
der passer for madamer,
som i en kaffe-muse-stund
saa meget ondt opammer.