Trængte de sig ind, de nye tanker,
da den gamle gubbes lys gik ud
– de, som tiden i sit gjemme sanker
for engang at føre dem til Gud?
Eller svandt det gamle aar med længsel
efter et – for kjødet godt nyt aar?
Kanske ønsked du for savn og trængsel –
fredelig at friste gode kaar?
Tanken vendte sig vist bort fra verden,
sjælen gjorde afbigt hos sin Gud,
bad almagten om en haand paa færden,
styrke til at følge Herrens bud.
Ingen véd, hvad dette nytaar bringer,
– Gevinst og ære, sygdom eller nød.
Kanske strækker Herren ud sin finger
kommer med et budskab om vor død.
Det bør derfor være nytaarsglæden,
at for alle er der rum hos Gud.
Maatte han nu i os virke freden,
føre os af syndens tyngsel ud!