Jeg føler saa ofte en levende trang,
til i sangen at drukne hver smerte.
Her bærer jeg frem – i en stammende sang,
det, som livet hernede mig lærte.
Min sang vil ei tænde begeistringens ild.
– Tro ei heller, jeg synger for penge!
Nei, trøste den grædende er det, jeg vil,
og de tyngende tanker fortrænge!
Og lokkede tonen frem lindringens smil,
og tvang den blot én taare tilbage,
da glemte jeg uveir og storm i april.
og stunded til de sommerlyse dage!