Af Guds aands adel bar du glans.
Dit liv var et eksempel
for dem, der søge livsens krans
og fred i Herrens tempel.
Du bragte glæde, hvor du kom,
en sindenes forvandling,
og hvor du mødte armodsdom,
dit ædle sind blev handling.
Tak, at dit liv bar bud om ham,
der kom med fred og naade!
Du pegte hen paa det Guds lam,
blev livet mig en gaade.
Dit legem’ smuldrer hen til muld.
Din aand vil evig leve.
Dit minde, kjærere end guld,
mit sind til Gud vil hæve.
Gud unde mig at dø som du;
han lade mig faa virke –
i livet her – med villig hu,
til gavn for Herrens kirke.