Vi vil vove et slag
for en landsgavnlig sag!
Det er derfor vi er komne sammen idag.
Ei ved vaabnenes magt
vil vi fremme vor agt
Han, som støtter alt godt, har os hjælpen tilsagt.
Drik, som dræbte vor bror
og tvang taarer af mor,
vil vi jage paa flugt fra vor fædrenejord.
Derfor bede vi dem,
som har “sterkt” i sit hjem,
om at slutte at ta’ disse sagerne frem.
For det hænder saa tidt,
at man vil “bare lidt”;
men man stanser ei, før man er kommen forvidt.
Han, din svagere bror,
tar et glas; for han tror,
at hans ret til en drik, den er lige saa stor.
Hvilket held for vort land,
om hver kvinde, hver mand
ikke smagte af rusdrik et éneste gran,
da kom solstraalen ind
for at farve den kind,
der var blegnet ved sorgernes isnende vind.
Da kom glæden igjen
til din svagere ven,
som vil takke dig for, at du hjalp ham til den,
at du – næstefter Gud –
ved dit “nei” rev ham ud
af den tilstand, som indfører armodens klud.
Derfor lad os bli ved!
det vil bringe os fred,
vore brødre vor ven, ja vor modstander med!
Gaar det smaat – Gud staar bag!
Han vil føre vor sag,
saa vi engang skal juble paa seierens dag!