Han kommer han, som altid vil husvale
hver den, som sidder her i sorgens bo.
Den er saa kvægende hans milde tale;
den lover hver bodfærdig synder ro
Han kommer – uden jordisk pragt og ære,
I himmerige er hans kongestol.
Han kommer – for den ringeste at være
og er dog evighedens guddomssol.
Han kommer arm, at vi kan vorde rige
paa det, som møl og rust ei rydder ud.
Han gir enhver, som vil, en Jakobs-stige,
der fører – trin for trin dem op til Gud.
Han kommer han, som siger til den høie,
der hæver hovedet af verdenry:
“Kun den, der vil i ydmyghed sig bøie,
kan jeg – til baade for ham – gjøre ny!”
Ja, nye maa vi allesammen vorde,
bøfri'de fra den gamle Adams magt!
De maa nedbøies, de som nu er haarde,
om de vil have lammets bryllupsdragt!