Glæden egte og ublandet,
nyd – i fulde drag!
Thi vi kunne sterkt bemandet –
synge ud idag:
“Er der end paa jord hernede –
mangen kamp at staa,
fædres verk betrygged freden,
som vi stoler paa!”
Hvorfor har vi denne dagen
fremfor andre kjær?
Hvorfor denne munte flagen
fra enhver især?
Havde du et ørneøie,
saa du tusen snes
flag, som vaier fra det høie,
helt fra Kap til Næs!
Nys vi hørte kanonade.
Skud afløste skud.
Krigstid ikke; bare glade
hjerters bravo-bud!
Det er friheds-fest, vi feirer,
brudt blev trældoms-baand!
Og vi skal fremdeles seire,
gaar vi – haand i haand!
Lad os altid vaage over
sand og ædel færd!
Lad os støtte dem, som vover
øge aandens værd,
ved at de paa livets bane –
skrider saadan frem,
at de planter sandheds fane
i hver normands hjem!