Der gaar saa mange stene
I samme kreds omkring;
De gaar der ganske ene
Og maler ingenting.
Naar blot de dygtig knirker,
De finder mangen en,
Som tager, hvad de virker,
For brød, skjønt bare sten.
Og folk staar der i rækker
Med hunger i sin sjæl,
Gaar hjem med tomme sækker
Og tror, de har faa't mel.