Børnene spredes som blomsterstøvet
Viden i verden for vaarlige vinde,
Og de ensomme gamle som løvet
Sidder igjen med det høstlige minde.
Det er naturens hellige lov,
Blomster paa mark og træet i skov,
Store og smaa
Lyde den maa.
Lykkelig prise vi maa da den gamle,
Som i sin høst endnu vaarfrisk og grøn er,
Som under bugnende løvtag kan samle
Børnenes blomsterflok, døtre og sønner,
Der ikke spredes for veir og vind,
Sønner, som ridsed i stamtræet ind
Navntrækket Sars
Tæt ved sin fars.
Døtre, som synger i træets grene,
Flyver derhen fra den hjemlige rede,
Og hun, som aldrig mor la'r alene,
Hun, som er hjemmets hygge og glæde,
Alle idag de samles om mor,
Hilser og hylder alle i kor!
“Løvet er grønt,
Livet er skjønt!”