Du lod dig ikke skræmme
Af uglers hæse skrig,
Som tuded: “Bliv her hjemme!
Derude lugter lig!”
Du trodsed frænders taarer
Og venners vise raad;
Kjækt greb du dine aarer
Og satte ud din baad.
Du kjæmpede med baaden
Mod isens stærke strøm;
Du vilde løse gaaden,
Det var din ungdoms drøm.
Ja ungdomsdrømmens længsel
Den maa mod strømmen gaa
Og gjennem isens stængsel
Sig ind til maalet slaa.
Du kjæmped og du seired
Paa ægte høvdingvis,
Og som erobrer leired
Du dig paa Gønlands is.
En Frithjofsagas runer
Du skrev i evig Bræ;
Det digt af tidens luner
Vil nok homerisk le.
Og vi, som ikke evned
At gjøre noget stort,
Os er beundring levnet
For det, som du har gjort.
Ja, Gudskelov, vi eier
Dog hjerter, som kan slaa
For heltes kamp og seier,
Selv om vi selv er smaa.