Dette kolde, dette sleipe,
Dette slimede og klamme,
Som kun hvæse kan og jeipe
Til enhver begeistrings flamme;
Men som frem i verden snor sig
Ved at krybe paa sin mave,
Og naar frem det kommer, kror sig
Som en liden vigtig pave, –
Dette ækle, smaa reptilie
Lægger æg i ørkensandet,
Og det har en stor familie,
Som vil herske her i landet;
Og det giver sig en mine,
Som om dette kolde, klamme
Var det ægte superfine
Gode selskabs ædle stamme.