Naar du liv vil blæse
I en ørken tør,
Øine, mund og næse
Stoppe til du bør.
Naar du aand vil bringe
I et dødt bureau,
Vil en sandstorm springe
Mod dig, kan du tro.
Strøsand, det servile
Pidsker i en storm
Hver, som det stabile
Truer med reform.
Mange sank saa trætte
Ned i dybe sand;
Døde ben er spredte;
Vogt dig, unge mand!