Hans arbeide var ikke spildt,
Om det ei færdigt blev;
Det spire vil og gro saa stilt,
Det ord, han talte, skrev.
Hvert ord af ham var sigtet frø,
Med sandhedsansvar saa'd;
Og saadan sæd kan ikke dø;
Thi den har hjerter naa'd.
Mangt ord er kun den tomme ham,
Den hule skal og lægn;
Det skyder frem med brask og bram
og lever kun et døgn.
Og mangen blev en gammel mand,
Som aldrig levet har,
Hvis gjerning skrevet blev i sand
Og straks udslettet var.
Sørg ei, fordi hans liv blev kort!
Det er ei uden spor;
Det arbeide, som han har gjort,
Er sæd i dybe jord.
Sin korte livstraad knytted han
Til Holbergs, lang og stærk;
Skjønt døde han som Wergeland,
Før færdigt var hans verk.