Glad jeg er, for jeg fik skue
Tidens store mænd,
Glad, fordi mit hjerte lue
Kunde for dem end.
Glad, skjønt selv jeg ei har faaet
Gjøre noget stort,
Glad, for, hvad jeg ei har naaet,
Har en anden gjort.
Glad, for, hvad jeg svagt kun aned,
Andre stærkt har tænkt,
Glad, for stærke hænder baned
Vei i bjerget stængt.
Glad, fordi jeg ei var tagen
Dybt i bjerget ind,
Glad, fordi jeg skued dagen
Over bjergets tind.
Glad, skjønt synet er lidt svækket,
For jeg ei er blind,
Glad, for øiet ei er dækket
Tæt med fordoms bind.
Glad, fordi jeg endnu lever
I en tid saa stærk;
Glad, fordi jeg tror, den kræver
Selv mit svage verk.