Som viltre, frigjorte gutter,
Der slap fra timer og tvang,
Saa i mine friminuter
De brogede tanker sprang.
Men da det lev altfor roget,
Jæg lod dem springe i takt
Og lod dem tvinge af sproget
versets hemmende dragt.
Men pene og velanstændige
De bliver dog aldrig ret;
Dertil de var for ubændige,
De sparked, da de blæv klædt.