En alen til sin vækst kan ingen føie,
Dog har koturner man og høie stylter,
Hvormed saamangen dværg sig snylter
Ind i et selskab af de store, høie.
Og naar en pusling paa katedret kommer,
Da ser man tidt, at han kan lumsk sig tøie,
Om ei en alen, saa dog nogle tommer.
Tag dig i vare dog for stylter og katedret,
Hvo sig ophøier selv, han blive skal fornedret.