De mænd, hvis gjerning blev spredt for vinde,
Hvis svage forsæt blev kvalt i fødslen,
Som famled om efter maal iblinde,
Hvis kræfter spildtes i planløs ødslen,
Har dog en trøst, naar det er for silde:
“Jeg kunde godt, hvis jeg bare vilde!”
Hver daad af andre med eftermæle
Er børneværk kun mod de aborter,
Som disse drømmere blot kan kjæle,
Hvem kun paa vilje og lyst det skorter,
Som fra den gravhaug ser ned paa livet,
Hvor pundet ligger, som blev dem givet.
Til denne gravhaug de valfart kræver;
Man knæle ned skal for de talenter,
Som, skjønt begravne, dog endnu lever,
Og som dernede kun endnu venter,
Fordi en værdig arena funden
Er endnu ei for den rige kunnen.