Mod borgens mure stiger
De vrede bølger op,
Og borgens herre viger
Høit op i taarnets top.
Der kan han kanske holde
Sig end en liden stund,
Skjønt borgens gamle volde
Alt skjælver i sin grund.
Og taarnets ugler tuder
Til bølgens vrede brus;
Og dumpt mod borgens ruder
Slaar rædde flaggermus.
Og borgens herre raaber:
“Frygt ei, du lille hob!”
Men ingen længer haaber
Og hører herrens raab.