Han lovede meget,
Og intet han holdt;
At løftet blev sveget
Har embedet voldt.
Paa embedets stige
Han steg og han steg;
Saa maatte han svige,
Han sveg og han sveg.
Men løftet har minder,
Som kan gaa igjen,
Og farve hans kinder
Med skamrødme end.
Cookies on Poetry Cove
We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.