Et saftrigt blad kan ikke kulden taale;
Om høsten visner løvet, og det fældes;
Men eviggrønne furutrææets naale
Kan byde kulden trods og ei de ældes.
Et kjærligt hjerte følsomt er som bladet.
Og naar det kulde møder, let det brister;
Som naalene i kulden trives hadet
Og intet af sin galdegrønhed mister.