Hans fantasi skar et afgudsbillede
Og op i sit hjertes tempel det stillede;
Men da han fik se,
Han laa paa knæ
For en klods af træ,
Sin fantasi og dens verk han forbandede,
En karikatur han af træklodsen dannede.
Men karikaturen, hæslig grinende,
Forfalgte hans hjerte, skjærende, pinende:
“Du faar ingen ro,
For du har ingen tro!
Skjær atter dig afguder bare af klodserne,
Søg fred og lykke i samfund med tosserne!”