Dit øie dugges mildt af graad,
din kind er bleg af smerte.
O ven, ifald jeg vidste raad,
ifald mit eget hjerte
var værdigt til at lide
den kval, som nu fortærer dit,
jeg skulde trøstig gjemme
den i mit eget bryst,
naar du blot kunde glemme!
Cookies on Poetry Cove
We use cookies to remember your language preference and — only with your consent — to learn how Poetry Cove is used. You can change your mind any time.