Forglemmigei nu bryder jeg din stengel,
nu kysser jeg dit himmelblaae øie;
nu fæster jeg dig ømt til hendes bryst
og skuer glad og gjenfødt mod det høie.
Saa blir mit øie blaat som dit.
Saa blir min sjæl en blomst saa skjøn.
Og al min daad blir stor og lys.
– Saa blir mit liv en deilig drøm.