Fremad, du Ungdomsskare bold!
Fremad med Aandens blanke Skjold
Mod Frihed, Liv og Lys!
Til Sandheds Himmel staaer vor Hu
At løftes op fra taaget Nu,
Fra trange Fordoms Kval og Gru,
Fra Tvivlens kolde Gys.
Der skjenktes os en herlig Tid,
I Ly for Døgnets Trang og Strid
At fremme Aandens Maal.
Vi pryde den med Kundskab smukt,
Der bære skal for Livet Frugt,
Udfolde høie Tankers Flugt
Og hvæsse Viljens Staal.
Saa vindes Kraft til mandig Færd,
Til Gjerning, som er Livet værd,
For elskte Fødeland.
Frem, Brødre, da med Liv og Lyst!
Vi styre kjekt mod Fremtids Kyst;
Thi lyst er Haabet i vort Bryst:
Vi seire vil og kan!