:/: Gubben Gjermand :/: er en Hædersmand.
Høit vi ham vil prise
I vor muntre Vise.
:/: Ingen bedre :/: er det værd, end han.
:/: I vort Samfund :/: er han bleven graa.
Her han tro har syslet
Seent og tidligt nyslet,
:/: For at Alting :/: skal i Orden staae.
:/: Gubben Gjermand :/: er Studentens Ven.
Naar vi glade støied,
Smidsked han fornøiet,
:/: Lo i Skjegget :/: “det blir gjæve Mænd!”
:/: Tidt med Regning :/: stod han ved vor Dør.
“Kassen, den er daanet;
“Kom i næste Maaned!”
:/: Hovedrysten :/: – Smiil saa luunt som før.
:/: Tiden iler :/: med ustandset Hast;
Samfundsslægter skiftes,
De gaae bort og – giftes;
:/: Gubben Gjermand :/: staaer alene fast.
:/: Lyder engang :/: Knokkelmandens Kald,
Gjermand end tilvisse
Skal som Samfundsnisse
:/: Evigt færdes :/: her i denne Hal.
:/: Gubben Gjermand :/: godt en Spøg forstaaer,
Veed: trods Lattermunden,
Dybt paa Hjertebunden
:/: Elske, ære :/: vi hans sølvgraae Haar.