Fra norske Hjerters Dyb engang
Som Echo gaa, du skjønne Sang,
Tilbage mod dit Hjem!
Fra Bryst til Bryst din Vinge bred
Og tag en Broderhilsen med!
Den finde vil et venligt Sted
Der, hvor den først sprang frem.
I Oldtid hist ved Sundets Strand
Det fagre skaanske Sletteland
Gav hele Norden Navn.
Der fødtes og den dybe Tro,
Der bygger mellem Norden Bro;
En Alf i Lundegaardens Bo
Den vugged først i Favn.
Der har et fredet Hjem den end,
I Lundens Skygge dier den
Forsonerindens Barm.
Der mildt, forsonligt klinger og
Med Tone dansk det svenske Sprog.
En nordisk Sang der Udspring tog,
Der endnu strømmer varm.
Du Brødreflok, som stevned hid
I denne lyse Sommertid
At gjæste Klippens Hjem!
Farvel og Tak! Drag bort i Fred
Og tag vort fulde Hjerte med!
I skjenke det et venligt Sted,
Hvorhelst I drage frem!