Nei husker I de gode gamle Dage, Da vi vort Vand fra Vandkummer maatte tage, Det sprudled klart, men vi skjønte ei paa Gaven. Tales: Thi dengang var Svartkjønbacillen endnu
ikke opdaget, og om man tog sig en Slurk, saa resikerte man ikke at faa saadan en Femti tusen ned i Maven. Men Trykket var for svagt, saa syntes somme,
Kun 24 Gram pr. Kubiktomme; Undertiden og en FErø for Hullet lukked, Tales: Men derfor blev man sletikke opraad, man tog blot sin Korketrækker op af Lommen ‒
gjorde et Par Omdreininger og ‒ Straks var Sorgen slukked. Men Kravet steg, og Vandet sank i Brønden, Da kom der fluks en Ingeniør fra Sønden;
Han stræved med et Kart og dividerte, Tales: Og saa havde han et Instrument, som stod paa tre Bein, som han stod og sigta igjænnem; og Folk, som forstod de', sa at
Han stod og nivellerte. Bæint opgjennem Vammen laa Kanalen, Men Komunen stod og saag paa og var galen, Thi Vandet, som kom fra de høie Zoner,
Tales: Det havde vistnok et stærkere Tryk end det gamle, men ak og ve, det kostede Seksti tusen Kroner. David hed vor første Vandværksmester,
Man paastod, at han fuskede med Gjæster; Thi Vandet, det var baade brunt og sølet, Tales: Og hver Gang at han var oppe ved Vand dammene, saa paastod man, at han puttede
Gjæster nedi, og at det var derfra At David hented Ølet. Af Myrjord og Baciller er det loddent, Ja, En paastaar sogar, at det er raaddent;
Hver Gang en Borgermand faar ondt i Maven, Tales: Og Doktor Schnitler blir hentet, saa gjør han en mystisk Bevægelse med Tommelfingeren i Retning af Svartkjønna og hvisker ganske
sagte Patienten i Øret: Da liegt der Hund begraben. I Statistiken staar vort Vandværk som det andet, Vi har kun et til værre her i Landet,
Og faar man lidt i Maven slaar den Volter; Tales: Men den, som tjener Penge paa det, er Brændevinsbolaget, thi vi blir jo alle nødt at gaa did for at
Drikke baiersk Øl og Pjolter. Vi Teknikere river os i Haaret, Thi vi faar Vandet stængt 2 Gang' om Aaret, Vi springe, til vi er færdige at segne,
Tales: Vi springe fra Herodes til Pilatus, fra Magi strat til Stadsingeniør, og alle trække paa Skuldrene og sige: Ja bare det vil regne.
Det er bestemt af visse høie Magter, At næste Aar saa skal vi sikkert atter Gjense vor Mudderpram, den gamle Ronna, Tales: Thi i sidste Formandskabsmøde blev det med
2 mod 3 Stemmer bestemt, at den skal op paa Byafjelle For at mudre i Svartkjønna.
Cookies on Poetry Cove