Prolog

Har du seet Tryllelandet Fra Udsigten paa Vaattabakken, Eller kjender du det bare Rygtevis fra Folkesnakken?

Har du seet Beitstadfjorden Fra Udsigten paa Eggevammen, Og Stenkjær By og Nordsileire? I har vist set det allesammen ?

Har du staat paa Nordsihaugen Med Blikket vendt udover Fjorden, Set Dampbaaden gaa op Kanalen, Den skjønneste, som fins i Norden.

Har du seet Solnedgangen Fra Firkanten her nedpaa Mælen, Medens Møen ved din Side Støttet sig til dig helt kjælen.

Har du staat paa Stenkjærbakken Med Sofie og Malera, I taus Beundring af Naturen, Indtil du blev træt i Bena?

Har du betragtet Stenkjærsannan, Naar Officererne fortjener Gagen, Og Soldaten lærer mores, Og Tøitnanten, som snor Mustachen?

Har du betragtet Jakobs Minde Fra Noathun, hvor stolt det kneiser, Og Mudderprammen ved dets Side, Som Masser Ler i Veiret heiser?

Paa disse Steder mange Gange Har du staaet, kan jeg tænke, Men siddet har du dog vist ikke, Fordi der findes ingen Bænke.

Naar du gaar en Tur en Kveldsstund Og har naaet op paa Bakken, Du er lidt træt og vil dig hvile, Men speider forgjæves efter Krakken.

Tidens Tand og Vandalismen Har omstyrtet disse Sæder, Saa staaende du maa betragte Alt dette, som dit Øie glæder.

Saa det var vor sikre Mening, At Godtfolk vilde støtte Sagen, Og Indherreds Tauristforening Har derfor bragt den frem i Dagen.

Og Indtægten i Kvæld vi gjemmer Til Sommeren og kjøber Bænke, Paa dem I kan jer ned da sænke Og hvile Eders trætte Iemmer.