Ja Hylla er nu blet berømt, og de’ paa mangen Vis Dog helst i kolde Vintere, naar Fjor'n er fuld af Is, Da gaar nu al Trafikken did, der maa man gaa iland, Da ønsked man at Jernbanen var godt og vel istand.
Man klandrer hele Stellet, og den Dampskibs-Direktion Faar vistnok ogsaa ofte sin Portion. Ja, bare at nu Jernbanen var færdig i en Fei, Men hvilket Aar at dette sker, se det, det ved man -ei,
Men aldrig har vel Hylla havt saa god Tilkrækningskraft Som her forleden Sommertid, da baade Høit og Lavt Kom reisende til Hylla hen baade ved Nat og Dag For med egne Øine at se det store Vrag.
Kong Oscar den var sunket ned, og Agterenden sto' Kun to Fod overvands, naar det var Flo, Ja, Skruen havde faat en Feil, saa det bar galt ivei, Men om F havde en Skrue løs, ‒ se det, det ved man ei.
Saa kom Stærkodder sættendes med Dykkere en mas, Og tog op heile Mjøllasten, og det var mange Las. De Dykkere de dykked ned, og alting gik saa pent, Men mange syntes ogsaa, at det gik dygtig sent.
Og tænk Dem, at en Stormnat saa gaar Kong Oscar hen Og søk som en Stein tilbunds igjen. Nu stak den atter altfor dybt, var rigtig paa Galei, Men hvor dybt den Dykkerkaptein stak, ‒ se det, det ved man ei.
Saa tænkte man, Farvel min Skat, jeg ser dig aldrig mer, Dog kom den atter op igjen, men den var fuld af Ler, Den var vel stygt mishandlet, den havde faaet nok, Og det blev straks besluttet, at den skulde gaa i Dok.
Nu er den splinterny igjen og helt igjennem fjong, Har udvidet og elegant Salong. Nu gaar den atter saasom før, og den er vistnok grei, Men hvad den Afæren kostet har, se det, det ved man ei.
Mod Jernbanen stemte 17 dog, men 29 var paa Post. Vi siger som hin kjendte Mand, han som sa: “Vel blaast”. Conkurransen blir nok livlig da, om hvem som mest kan snap, Naar “Indtrøndern!” og Jernbanen ska begynd aa gaa omkap,
Jeg synes at se Fremtiden omtrent som i et Syn, Tænk hvilket Liv og Rørelse i By'n; Ja, Jernbanen den kommer hid, men ad hvilken Vei Om Haakaora eller om 'n Riis, ‒ se det, det ved man ei.
Cookies on Poetry Cove