Og Bolage' gik nu til Bloksberg i en Hast. Med 94 Stemmer, ja de' va Liv i Lærvan, En Mærkedag for Byen, og ingen sad nu hjem, Om dem va stiv i Lean, saa hjalp nu O. G. T-an,
At ta dem under Arman, saa dem kom rigtig frem. Og Sagen var drøftet i Tale og i Skrift. Og Frøken Edland talte og Tilstanden udmalte, Hvor godt det vilde bli, naar man ei fik nogen Dram,
Indflydelse hun haver med sine Talegaver, At stemme ja, det syntes nu de fleste var en Skam. Og derpaa saa kom der en mægtig Matador. Med Skildringer saa kvikke, Folk lo til dem fik Hikke.
Med Humor og Varme han talte for sin Sag, Og Hr. Peder Svendsen gik aldrig over Grændsen, Men greit belyste Sagen, saa klart som en Dag. Og Modparten brøled, men ingenting det hjalp.
Og en Mand gik og mased, og stundom rent han rased. Og slo i Bore til dem, saa det hopped høit, Dem sa me' 'n Kaffefjæring han fik omvendt en Kjærring, Men paa de fleste virked det slet ikke en Døit.
I vore Aviser dem slos saa Haare rauk. Og begge Redaktøran ha' fuldt opover Øran, Den ene vilde ha det, den anden raabte: “væk”, Den ene fægtet tappert, men den anden skrev saa vakkert,
At Bolage for ham var en Pestilens og Skræk. Paa Afstemningsdagen, da var der stor Hallo. Saa klar og blaa var Skyen, som Stemningen i Byen Og om man gik paa Gata, da saa man my's rart,
Og gamle halte Mainna, og hu Skindfæld-Ynberanna, Dem sat fornemt og kjørte som paa en Kanefart. Ja tænk Dem, nu faar vi slet intet Bolag mer. Maaske det var det bedste, for os og for vor Næste
Om 5 Aar kan vi jo atter ta den gamle Skik, Og mange hare Hausa, ha' godt af at det rausa, Jeg si'r med Terje Viken: “Bedst det gik som det gik.” Der siges at Afstemningen maa gjøres om igjen.
Lidt Krangel let forvoldes, naar alt skal hem'ligholdes, At krænke Lovens Bogstav, det tillades ei. Det gik nu ikke bedre, end at to af Byens Fædre, Dem va' me Kjærringan i Kammerse, og hørt at dem sa' Nei.
Cookies on Poetry Cove