Kom Karen, Maren-Anna, Kristine og Susanna, Kom Ola, Paal og Per, Og enda mange fler.
For dem, som eier ingen Potet og Korn i Bingen, Vi har Bazar min Ven Og spør: “Er du med paa den?”
Først kom der en Idé, Saa blev der Comité, Og Frugten af den var En Sædekornsbazar,
Og hvis du vil den støtte, Maa du lidt paa Pungen gløtte Og ikke være trædsk, For Poteten koster Flæsk.
Her er nok af Sædejord Omkring vor vakre Fjord, Men ak af Sommersol Blev altfor lidt ifjol’,
Og bare Kjærligheten Kan ei drive frem Poteten, Og om man forsøgte paa, Er jeg ræd den blev for smaa.
Kom Ogndal, Sparbo, Skei, Og vær ei længer lei, Kom Beistad, Egge, Sto, Thi snart skal Sæden gro,
Kom kuns og se paa Stasen, Hjælp til at fylde Kassen, Thi hvad I giver hen Faar I tusindfold igjen.
Og tænk et sligt Program, Det tør vi uden Skam, Med baade Fynd og Klem, Til alle byde frem;
Thi derfor tør vi borge, At aldrig her i Norge, Ei nor og ikke sør, Er der seet saadant før.
Det er nu vist og sandt At Barnums Elefant, Og Løven Tippu-Tip Er begge komne hid,
Og Flodhesten “Mustascha”, Og Giraffen “Emin Pascha”, Og Ormen “Uhlabrand” Fra det store Suldalsvand.
Et storartet Tableau Med ditto flere smaa, Og saa en svensk Konsul Som kjører paa et Hjul,
Og Ibsens store Drama, Solnoss forklædt som Lama, Og Bjørnson med et Flag Gjør Grimaser bag hans Bag
Et tredobbelt Hurra Skal alle disse ha, Som støtte vil vor Sag Og komme hid hver Dag.
Men hvis de noget vove, Kan vi til Gjengjæld love At Poteter næste Aar For ingenting de faar.
Cookies on Poetry Cove