Vor Frihedsdag, velkommen!
Du er en Samlingsfest, –
at sone, hvad der skilt var,
det magter Du dog bedst.
Hvor haarde Hug der falder
end mellem Aar og Dag,
De ofres paa Dit Alter
for en og samme Sag.
Vor Frihed er vor Lykke,
vor Hæder og vor Magt,
den er som Fremtidsstjerne
til Landets Skjebne lagt.
I Arv vi har den faaet,
uplettet skal den gaa
fra denne Slægt til næste, –
det trygt vi stoler paa.
Lad alt, hvad der har saaret,
fra nu af være glemt.
Vor Friheds Nytaarsmorgen
hver gammel Synd har gjemt.
Vi Nordmænd er jo alle, –
det føler vi idag.
Hvor trygt at staa som Brødre
slig under samme Flag.
Mens Dagens store Minder
forbi vort Øje gaar,
de os, som nu i Livet
og Striden friske staar,
til Fællesløfte maner:
Højt lover hver en Mand
for Norges Fred og Frihed
at gjøre, hvad han kan.