Til en Stær

Du er en underlig Fugl, du Stær, du har det saa med at flytte. Et halvt Aar siden du bygged her med Flid og Møje din Hytte.

Nu var den færdig, og lunt du sad med Smaa og Mage derinde. Tilfreds du jublede Kvad paa Kvad for din henrykte Veninde.

Idag du siger, du skal afsted mod Syd for der dig at finde et Hjem, der stænger for Sno og Sne og vore høstlige Vinde.

Min kjære Stær, du kan trøstig tro, at vi, som bo her i Landet, har ogsaa følt, hvordan Høstens Sno kan skjære mer end alt andet.

Det bider nok, kan du tænke dig, naar man er saartung i Sinde og trænger Sommersol paa sin Vej, at møde høstkolde Vinde.

Men derfor gjør man ej kort Proces og drager nedad til Nilen og kror sig der med den røde Fez ved Siden af Krokodilen.

Nej, er man virkelig for sin Hat den Mand, som Mænd burde være, man Tingen tager alvorlig fat og flygter ikke, min kjære.

Man flygter ikke; i Grunden er vort Land dog værd, man det bygger. Er Solen liden, saa har vi her til Gjengjæld Luxus af Skygger.

Du bør ej rejse; thi du skal se, naar ned til Nilen du kommer, at man i Længden dog bliver kjed selv af den evige Sommer.

Hos os vi har det nu engang saa, at Sommersolen er liden, saa somme endog har tvivlet paa, om nogen Del vi har i den.

Men jeg for min Part er sikker paa, den baade varmer og lyser. Og blot at mindes dens Guldglans maa slaa Ild omkring den, der fryser.

I Grunden har vi et fagert Land, og Kjærlighed kunde bygge rundt om dets Grænser, kring Dal og Strand, et fjeldstærkt Bolværk af Hygge.

Og det kan rejses, hvis alle vil en Smule Kjærlighed skjænke. Der skal slet ikke saa meget til som Flytfaglprofeterne tænke.

Blot det at ville hinanden vel – – det ottende Bud at lære – for Samlivets Hygge og Hvermands Held et Fremskridt stort vilde være.

Bliv over Stær, og dit lille Straa til Muren ogsaa du bringe, og lad i Høstmulmets triste Vraa din Trille frejdigen klinge.

Lad os, som elsker alt skjønt og godt slaa Kjærligheds Mur om vort Virke. Lad det, som er bidende, koldt og raat ej trænge sig ind i vor Kirke.

Thi bedre at stænge mod Høststorm her end kjæmpe mod Samum dernede, og lunes skal det da mer og mer trods Høstgufs om Hjemmets Rede.