Om stevjes med dig ikveld vi kunde,
du skulde høre fra alle Munde
den samme Tanke – fra Øst, fra Vest: –
Aa, syng alene, du synger bedst.
Ja, syng som altid, – der følger efter
et Hav af Længsler, en Flod af Kræfter.
Din Taktstok magter den hele Strøm –
i Storm og Stille, i Daad og Drøm.
Dig, Tonehøvding, i Sang at prise,
det magter stakket en liden Vise.
Men du vil føle, at Takkens Trang
hvert Ord har baaret i denne Sang.
Hav Tak for Toner, og Tak for Tanker,
Tak for hver Gang, du paa Døren banker.
Vi elsker dig og din Sang, dit Spil, –
og altid elske dig Bergen vil.