Gjennem triste Uvejrsdage
snart i Taalmod, snart i Klage
mere føler jeg end ser
Lys, som over Skodden ler, –
tør jeg tro det?
I de lange Vinternætter
Drømme stundom Længslen letter,
løfter den paa Moderfang
blidt og blødt som Vuggesang, –
tør jeg tro det?
Smilets Glød i lyse Blikke
mer end Drømme var vel ikke.
Men et Haandtryk, frit og helt,
kom ej fra et Hjerte delt –
tør jeg tro det?
Hver en Lykkesmule funden
var det blot en Drøm i Grunden?
Nej, bag Skodden altid ler
Lys, om ej det nu jeg ser –
tør jeg tro det?