Solen har vendt

Solen har vendt. Den gaar som bekjendt paa Skakke nedover Bakke

fra Midtsommertiden med voxende Mørke og Dagen saa liden, saa liden som udfor det bar. Nu vendt den har.

Mørke og lange Nætter Spøgelser avler. Onde Vætter paa sorte Tavler

Frygtens Billeder maler for det drømmende Øje, mens Rædhedens Ugler galer fra Kirkegaardens Hæje.

Men saa “vender” Solen, naar mindst du det venter, og henter ind det forsømte med guldgode Renter.

Opover, fremover Lyskilden stiger, Mørkhedens Afkom til Afgrunden viger. Solen gaar opover. – Hør, min Ven,

vi skal samme Vejen, – vi slaar Følge med den. Sandhedslys og Hjertevarme trænger vi. – Lad vore Barme

aabne staa og tage mod, – Lysets Kilde er rig og god.