Han var født Realist og Romantiker hun, –
ingen af dem har skiftet sit Flag, –
derfor sidder de her ved sin Sølvbryllupsfest
som det var et Forlovelseslag.
Hun sit barnlige Sind tog paa Livsvejen med, –
det holdt ud, selv hvor Bakken var brat,
og det gav et velsignet, elskværdigt Humør,
og det har hende aldrig forladt.
Han var Arbejdets Mand, og hvad rukket han har
at faa gjort, maa man se for at tro.
Men han blev ikke træt; thi hver Strid, som han vandt,
den bar Lykkesol ind i hans Bo.
Realisten blev ofte Romantiker her;
thi hans skjønneste Drøm var hans Hjem,
og til Gjengjæld hun tog “realistisk” sin Part,
hvor det gjaldt at arbejde sig frem.
Han er født Realist og Romantiker hun, –
ingen af dem vil skifte sit Flag.
Derfor møde de kan lige unge som nu
i sit Sind paa sin Guldbryllupsdag.