Bedstefaderen: Velkommen, velkommen iaar som før du gladeste Fest blandt alle. I koldeste Frost det tiner og tør,
hvor Julefeststraalerne falde. Jeg føler saa godt, hvor mit stivnende Blod, som trægt gjennem Aarerne rinder, igjen faar lidt Fart med Ebbe og Flod
ved Mødet med Hæjtidens Minder. Jeg endnu kan huske, hvor mangen Gang som liden i Adventstiden jeg “Versene” hørte paa Moders Fang,
skjønt tidt jeg har glemt dem siden. Jeg husker, hvor skjælvende glad som ung jeg med kunde Dansen træde, og om nu min Fod er træt og tung,
jeg glædes ved Ungdommens Glæde. Jeg siger saa ofte mig selv: Min Ven, gid ung du nu kunde begynde, og leve din Livsalder omigjen,
da lod du vist være at synde. Kor af Smaabørn. Tag, Herre Gud, i Jesu Navn os Syndens Børn i Naadens Favn.
O, lad os finde Ly og Læ ved Naadens store Juletræ. En Stemme udenfra. Fred med hver Sjæl derinde,
men mest dog med de smaa. Gid dem de gamles Synder for haardt ej trykke maa. Fred med hver Sjæl, der vanker
forladt og uden Hjem. Og Lykke til for alle, der længter fremad frem. Bekjendelse.
O, kunde saa sandt som jeg vilde, jeg glemme mig selv i Striden, da aldrig jeg ønskede ilde tor nogen, om de for Tiden
har fylket sig under en Fane, jeg ikke kan med at bære, – da vilde jeg søge min Ære i: Vej for alt godt at banøs.
Samlet Kor. Kjærlighed, Kjærlighed, vær du Julens Gave. Spir fra Fædres Grave,
vox fra Mindets Have, – Kjærlighed, Kjærlighed.
Cookies on Poetry Cove