Har du følt det en Dag

Har Du følt det en Dag, naar det rødmende Flag vajed fuldt i den vaarlige Vind, at Du stod som en Mand

i Dit Fædreneland, – at dets Velfærd den ogsaa var Din? Har Du følt det en Gang, hvor Begejstring og Sang

kunde Sjælene samle til Daad? Har Almenaandens Magt til Dit Hjerte sig lagt? Var Du med i dens Jubel, dens Graad?

Ingen at os var med den Gang Fædrene stred, for at Frihedens hellige Guld kunde frelst bæres frem

til de lengtende Hjem af Fornedrelsens Mørke og Muld. Hvad os samler idag under vajende Flag,

er den Arv, som i hele sin Vægt, uden Plet paa sin Glans, med hvert Blad i sin Krans vi skal give den kommende Slægt.

Lad os glemme alt smaat. Om den Arv, vi har faa't, staar vi Vagt baade Kvinde og Mand. Under Vaarhimlens Hvælv

vi vil love os selv, at “den Arven skal holdes istand!”