"Freden er sikret"

“Freden er sikret”, saa lyder det rundt, hvor Trontaler holdes for Tiden, og Folkene leve kan trygt og sundt, om Staten er stor eller liden.

“Freden er sikret, mit kjære Folk, et Par hundrede Millioner kun extra vi trænger som Fredens Tolk til Geværer og nye Kanoner.”

“Freden er sikret”, – den væbnede Fred, hwv rustet man staar til Tænderne, mens Folkenes Kjærne staar stramt i Geled med raslende Sabler ved Lænderne.

“Freden er sikret” – med røgfrit Krudt og Rifler, der skyder om Hjørner. Med Krig og med Ufred det nu er slut, saalænge du ingen fortørner.

“Freden er sikret”, – saalænge blot ingen om Retten mukker. Sker dette, den stærkeste kort og godt den Høne alene plukker.

“Freden er sikret”, – mod hvem? for hvad? Hvem er det, som Ufred vil øve? Hvem er det, som nærer et “kristeligt” Had? Hvem elsker at plyndre og røve?

“Freden er sikret!”, – det lyder smukt til Slagsmaalssyndens Historie. Den skjærer Tænder, indtil den Bugt kan faa med Sejrherrens Glorie.

“Freden er sikret”, – en yndig Fred, som bare paa Ufred venter, som Landene drager i Armod ned med Krigsskat og Statslaansrenter.

“Freden er sikret”, – det Trontaleord klinger fra alle Kanter. Men Krigsskattebyrden snart er saa stor, at Folkene bliver Fanter.

“Freden er sikret” – sin sidste Skjærv Folkene gav til Kanoner og døde. – Som virkende i sit Hverv leved Fyrster kun og Dragoner.

Om Folkene sagde: “Vi slaas ej vil, til Bloksbjerg med Krigens Trolde. Lad Domstole dømme vor Ret os til og ingen paa Styrken holde?”