I en Sommeraften sad jeg
under de Plataners Kroner,
og i Tanker vide gled jeg
ind i Fredens store Zoner.
Gamle Minders rige Skygger
spøgede bag Palmens Grene,
der hvor Mindets Vemod ligger,
leger man tidt helst alene.
Her jeg legte engang hyppig,
hurtig tæres Tidens Ved,
i Cypressens Have yppig
ønsker jeg et Hvilested.
Eller ønsker jeg at bade
end en Gang i Rosens Duft,
i de dybe Nattehimle,
leve der i Æthers Luft.
Eller ønsker jeg at være
ensom, fattig Aftenvind,
alle disse Tanker sære
summer mig i Øret ind.
I min skumringstrætte Slummer
lyder Larmen fjernt fra By,
paa mig hviler Verdens Kummer,
melankolsk er al min Hu.