Hvor Hjertets Fibre banker,
hvor Lidenskab har Rod,
der vandrer jeg i Tanker
omkring paa frydsom Fod.
Vemodig svinder Solen
bag min Erindrings Sky,
forlængst gik jeg i Skolen
hist i den gode By.
Men aldrig overvandt jeg
min Uros blinde Skjær,
og heller ikke fandt jeg
stor Trøst i Skolens Klær.
Jeg vandred ud i Verden
min Gang paa egen Haand,
de tykkedes mig bedre
de søndersprængte Baand.
Jeg boltrede og flakked
fjernt fra Urfædres Ild,
jeg søgte Myrrhas Læber
i Heliotropens Smil,
Fædrelandet saa jeg
i hver en dybslaat Brønd,
fra blaanend Himmel sang det:
Født er du Jordens Søn.
Og jeg fandt Glemselspalmen
et Sted ved Jordans Lund,
jeg baded mine Fødder der
i Salighedens Stund.
Jeg aad af Palmens Frugter
og glemte Smertens Grund,
jeg nynned Glædessange
et Sted ved Jordans Lund.
Jeg hvilte og paa Blade
i Palmens Deilighed
og vuggede en Vise
om evig Kjærlighed.
Jordans Flod seg langsomt
i Drømmes Drømmegynge;
hvor er de Harpeklange,
jeg dengang hørte klinge?
Hvor er min Glemselspalme
og hvor er Jordans Flod?
Nu dræbende Pile flyver
om Glemselspalmens Rod.