Tropen

Australien, Amerika, India! saa jeg længst jers Merkes Alter, laa som Skytter tidt og veided, under Tropens frodig' Bælter.

Hopped benlang Kænguruhen til min Rifles Kardætsker, skjulte sig i Fortidsuren visse ældforlagte Rester.

Saa jeg samme Nerve glimre bagom Sydkors' stumme Stjerner, i Passatens yndig' Brise svæved Albatros og Terner.

Saa de samme ømme Hjerter, samme Ondskabs Dyrelyster, samme stræbende Instinkte i vort Væsens Labyrinter.

Og jeg selv forblev den samme, søgende vor Tids Idéer, bretted Kraven afmaalt høflig op mod Daarskabs Societéer.

Forunderlig Magt har Naturen under de hede Zoner, – ingen Forundring større end hælelsen af Uendeligheden. Det er, som har man levet kør, og som man videre skal vedbli' leve.

Her skræmmer ikke Dødens Frygt, thi hvisker det: du er kun Led af den samlede Naturmagt. Derfor kunde jeg leve der og gaa min Gang uden at forstyrres af nogen Smaalighedens Kvidder,

hvor ringe man end var paa disse endeløse Vidder. Fuglehære, Svaners bløde Barme vuggede udpaa de blaa Laguner; Slanger krøb og legte med Paradisets Fugle,

Frygt og Bæven hørte med som Haabets Morgenrød, al Naturen var stolt af sine Luner, klamred om dem, favned alt tilsidst i svangert Skjød. Idyllisk bugnede Aladdins Haver,

som en Drøm mig forekommer Mindets unge Vin, se Bryndens Hingste, se hvor de jager i vilde Ridt mod Solens sorgfri Sind!