Roma

Graanend’ Vngling sad og græd ned ved Tibergrumsets Bred, svart det var at lytte til denne graadesvangre lld.

Andre Lande Frugter lover, men ltalien, sagde han, sover. Omkring Peterskuppel kredsed sorte Ravnes Vingeflokke,

Yngling granskede og skimted Tiders Tegn i det Barokke: Michel Angelos Kjæmpeskrig basked tungt, af Dynd belastet,

Dante pint, i Laser klædt, halvveis sønderkuet, kvæstet. Boccaccios og Petrarcas Lyre, Rafael, Leonardo, – Mestre,

Macchiavellis Statsmandsstyre Kunstens, Livets Martyrfostre, Savonarola, Galilei, andre ligehærded' Navne,

Leopardis nagend' Feber Tibergrumset evig døber. Omkring Peterskuppel kredsed sorte Ravnes Vingeflokke,

Yngling granskede og skimted vor Tids Tegn i det Barokke: Smudsig' Stimænds Beduiner danser Tarantellatrinet,

stolte, krøgede Ruiner vaagner op bag Maaneskinnet. Betler halt med Sjælens Ynde, Dumheds Krucifiksets Pode,

letitelig kan man gjenkjende Halemenneskets Smule Hode. Nogen Gnist af Korsets Brynde har idag ei Romergløden,

og de svale Sydens Vinde speiler sig i Aftenrøden. Men naar lllusionen sprænger Timers Baand for Evigheden,

klinger visse, stolte Navne som et Gny mod Herligheden.