Pestum helt i Ruiner
gjemmer en Fortids Skat,
det er kun Grushob tilbage,
af hvad der engang var.
Dog græsser Bøffelhjorden
og drikker det bedske Vand,
i Pestums frodige Sumpe
føres blot Rovdyrs Liv.
Sagnet fortæller, at Kabar
her laa med sin Brudgom i Strid,
men Kabar var flygtig som Vinden,
der over Klipperne jager.
Sagnet udsiger, at Kabar
drak af sin Brudgoms Ve,
Vorherre omskabte Kabar,
gav hende Dyreham.
Hun findes blandt disse Hinde,
der drikker det bedske Vand,
faar nogen Øie paa hende,
flygter hun frygtsom bort.
Et Tempel bygdes en Vaardag
op for hin Synderinde,
i Templet sad fagre Nonner,
Indvielsens Blomsterfest.
De sang berusende Hymne,
de bad for den stakkels Kabar,
da saaes i Solnedgangen
en Hind at jage fra Pestum.
Den fly'de med Aftenvinden,
forsvandt i Himlens Skyer,
i Nonnesangen steg Kabar
ind til Vorherres Riger.
Siden var Kabar Helgen,
men alt som Tiderne lider,
laa Templet i Ruiner
om Pestums frodige Sumpe.