Vel ynder jeg Nattens Stjerner,
den lysende Fremtid er min,
jeg er hin Jæger for Herren,
du Nimrods brydende Bryn.
Vel ynder jeg Morgenrøde,
den lysende Fremtid er min,
jeg eier den største Glæde
og Sorgens sorteste Bryn.
Vel ynder jeg Stormens Vælde,
den lysende Fremtid er min,
og ruger der tunge Fjelde
paa mine ludende Bryn.
Vel ynder jeg Solens Nedgang,
de gryende Gryers Syn,
jeg eier og megen Længsel,
min Borgmurs vildrende Vin.
Og ved jeg, at Døden lurer,
der flettes mig himmelsk Spin,
jeg trodser min egen Længsel,
jeg kjender den Tæredes Bryn.
Men ynder jeg Kamp og Tummel,
den kløvende Spydsod er min,
jeg er hin Jæger for Herren,
du Nimrods brydende Bryn.