En Løve saa jeg danse,
men Buret var for lidt,
den kunde neppe svanse
for sine egne Skridt.
Tilsidst la' den sig neder
af Skam og blodigt Nag,
og lænketunge Kjeder
betvang hvert Sindelag.
Løvehodet lagde
sig hen og stirred tomt,
Sorgen stum den nag'de,
man Vilddyr gjorde fromt.
Saa kom Dyretæmmer
med Kjep og Piskeknald,
han var en ussel Kræmmer,
men røgted bra sit Kald.
Om Løven ved jeg siden,
den døde i sit Bur,
se, saadan er nu Tiden,
Kong Løve staar for Tur.